Du er hermed inviteret på gratis lærerkursus i digital dannelse på mellemtrinnet og i indskolingen. På dagen præsenteres du for en række konkrete værktøjer og øvelser til arbejdet med digital dannelse. Derudover får du et gratis eksemplar af materialet med hjem, så du kan arbejde videre med din klasse.

Foruden workshop vil der også være et oplæg om ”den digitale generation” af Christian Mogensen, der arbejder hos Center for Digital Pædagogik. Christian er uddannet kandidat i filosofi og psykologi, og siden han blev færdig på universitetet, har han arbejdet med spil og sociale medier, og hvordan de påvirker den digitale generations hverdag på nettet.

Vi håber meget, at du har lyst til at bruge en dag i det digitale tegn sammen med os.

Mellemtrin 2021 (online)

21. april kl. 12-14

Tilmeld: Mellemtrin (April)

Indskoling 2021 (Online)

21. april klokken 9-11

Tilmeld: Indskoling (April)

Program online

  1. Velkomst og introduktion til WiFive
  2. Oplæg v. Christian Mogensen fra Center for Digital Pædagogik
  3. Oplæg og præsentation af materialet v. WiFive undervisere og konsulenter fra Danske Skoleelever

Undervisningsmateriale udviklet i samarbejde med elever.

80% af eleverne i 7.-9. klasse efterlyser undervisning om god tone på nettet, og faktisk har mange af dem efterlyst det siden de gik på mellemtrinnet. Det er en af grundene til, at vi har startet projektet WiFive. Efter en grundig test og tilpasning af materialet i samarbejde med testklasser, er vi endt ud med et stærkt undervisningsforløb, som taler konkret og relevant ind i elevernes hevrdag. Og der er mange gode grunde til, at vi gør noget ud af at undervise i digital dannelse.

Eleverne har evalueret projektet, de finder det relevant og kan pege på, hvad de konkret har fået ud af det: Klasserne får et stærkere digitalt fællesskab, eleverne bliver mere trygge online, de ved, hvad de skal gøre, hvis de oplever noget ubehageligt på sociale medier, og så får de en større forståelse for internettet, og hvordan det fungerer.